Sådan undgår du tørt hår om vinteren

Sådan undgår du tørt hår om vinteren

Vinterkulden er for alvor på vej, og det stiller højere krav til pleje af dit hår. Det kan nemlig hurtigt blive tørt og kedeligt i vintermånederne, hvis du ikke selv gør noget aktivt for at forhindre det. Vi har derfor her samlet 6 tips til, hvordan du kan undgå at dit hår bliver tørt og kedeligt her til vinter.

Brug shampoo og conditioner til tørt hår

Selvom du normalt ikke har tørt hår, så kan det være en idé at skifte din almindelige shampoo ud med en shampoo til tørt hår om vinteren. Det er nemlig en shampoo som er meget fugtgivende, og det er lige netop det, vores hår har behov for i vintermånederne, da kulden ellers kan udtørre håret.

Derudover er det også en god idé at afslutte hårvasken med en conditioner, der tilfører en masse fugt. Conditioner er nemlig med til at lukke hårets skællag, dvs. det yderste lag, hvor kulden mærkes først.

Husk hårkuren

Det er dog ikke nok at skifte shampooen ud og bruge conditioner. Det er også meget vigtigt, at du anvender en fugtgivende hårkur eller maske. En hårkur er nemlig det eneste, der virkelig går helt ind i kernen af håret og reparerer og fugter det indefra. I vintermånederne bør du bruge en hårkur et par gange om ugen og lade den virke i ca. 10 minutter. Hvis dit hår er meget tørt, kan du også sove med kuren i.

Forlad aldrig huset med vådt/fugtigt hår

Dit hår kan hurtigt blive stift i kulden – og i værste tilfælde kan det ende med at knække af. Det er derfor meget vigtigt at du sørger for at dit hår er helt tørt, inden du forlader huset. Du kan også eventuelt bruge en hat eller et tørklæde til at beskytte dit hår mod kulden, hvis det skulle være en smule fugtigt endnu.

Tag kosttilskud til håret

Kosttilskud er en god idé, hvis dit hår er trist. Gode vitaminer og mineraler er nemlig også med til at holde dit hår sundt og pænt. Der er her især tale om Omega 3, B-vitamin og Silica.

Spis gode fedtsyrer

Din kost har også indflydelse på dit hår. Det er derfor godt at indtage de gode fedtsyrer, der findes i bl.a. laks, avocado og mandler.

Husk de regelmæssige besøg hos frisøren

Spaltede spidser kan man desværre ikke gøre meget ved – så hvis uheldet er ude, så er frisøren dit eneste valg. Det er derfor altid en god idé at tage regelmæssigt forbi frisøren og få klippet spidserne, så du ikke skal kæmpe med spaltede spidser og filtret hår – især om vinteren, hvor det kan blive ekstra slemt. Vi anbefaler altid denne frisør i Kolding.

admin