Sådan foregår en begravelse

Sådan foregår en begravelse

Det er ikke alle, der har prøvet at arrangere en begravelse eller en bisættelse. Men det vil næsten uundgåeligt blive en af de ubehagelige opgaver, man stilles overfor på et tidspunkt i livet.

Vi har talt med vores lokale bedemand i Ribe for at få hjælp til at forstå, hvordan man arrangere en begravelse efter dødsfaldet.

Begravelsen er et vigtigt afskedsritual

Det er vigtigt, at man får sagt ordentligt farvel. Og det er lige præcis det, begravelsen er til for. Her mindes man personen og siger farvel på en ordentlig måde.

Det hele starter typisk ved at man har en begravelsessamtale med sin bedemand. Her kan man tale om, hvad der er vigtigt ved begravelsen. Man kommer omkring mange ting, som f.eks. hvilket tøj personen skal begraves i, hvilken type blomster og blomsterkranse, som er velegnede samt hvilken kiste, gravsten, urne etc. der skal bruges. Bedemanden er en fagperson med stor erfaring i at planlægge og arrangere begravelse, så familien kan være i trygge hænder.

I dag hjælper mange bedemænd desuden også med omkringliggende opgaver som at f.eks. indrykke en dødsannonce i den lokale avis samt hjælpe med hjemsøgelse af begravelseshjælp og tilsvarende opgaver.

Når selve begravelsen finder sted, foregår det typisk i en kirke. Organisten i kirken indleder ceremonien ved at spille musik, inden præsten kommer på og beder bøn for alle ved alteret. Efter denne bøn samt sange og salmer, afholder præsten en tale fra prædikestolen. Denne tale vil ske på baggrund af samtale mellem den pårørende familie og præsten, der har talt sammen om den afdødes liv inden begravelsen.

Talen vil derfor være en afskedstale til den afgåede samt en tale om det evige liv, som venter i guds rige. Desuden vil talen ofte være relaterbar i forhold til at huske at nyde livet og sætte pris på hinanden, mens vi er her.

Når talen er over og der er sunget flere salmer, bliver kisten båret til gravstedet. Her sænkes kisten ned i jorden og der bedes igen bøn, inden man kaster jord på kisten med ordene: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Hernæst er det normalt at alle sammen beder fadervor.

Efter begravelsen vælger mange familier desuden at mødes til en sammenkomst.

admin