Sådan får du flere kunder i din webshop
En webshop kan være en fantastisk måde at skabe sin indkomst på. I hvert fald hvis der er kunder i den. For nøjagtigt som i en fysisk butik, kommer der ikke nogen salg, hvis butikken står tom.
Hvad værre er, så er der ikke blot en håndfuld andre konkurrerende butikker online, der er bunkevis, som konkurrerer for at få kunderne i hus!
Så hvad skal du gøre for at få flere kunder forbi din webshop?
SEO – ”gratis” trafik til webshoppen
Når man taler om SEO, er det forkortelsen for ordet søgemaskineoptimering. Og ja, SEO er i princippet gratis at arbejde med – men da det kan være krævende vælger mange at outsource opgaven til et webbureau, som leverer professionel SEO hjælp målrettet webshopejere.
Søgemaskineoptimering er dog gratis fordi, man selv kan arbejde med det. Faktisk findes der en hel række gratis værktøjer, hvormed man kan analysere på kundernes søgeadfærd. Det mest kendte er Googles eget søgeordsplanlægningsværktøj, som kan vise volumen på de ord, som du undersøger, om kunden søger på.
Herefter bliver opgaven at indarbejde de søgeord strategisk på sin hjemmeside. De ord som der søges på af købsparate kunder, skal naturligvis ind på de kategorisider, som har produkterne. Kategorierne skal være adskilte, så man ikke blander søgeforespørgslerne for meget sammen. F.eks. ville man skulle lave en kategori for både ”herresko” og ”damesko” (og endda videre ned i niveau til løbesko, vandresko etc.), hvis man solgte dette. Og altså ikke bare ”sko”.
Men måske det også kan svare sig at lave andre typer sider til søgeord? Søger kunder på ”bedste vandresko”, kan du f.eks. lave et blogindlæg med gode råd og anbefalinger. På den måde kan de forsøge at flytte den researchende kunde fra den indledende dels af købstragten til at være mere købsparat efter at have læst dine råd som eksperten.
Husk at indhold dog ikke kan bære læsset alene, når det kommer til SEO. Din webshop skal også være opsat og optimeret teknisk korrekt, så de fortæller Google de rette ting og giver din kunde en hurtig og gnidningsfri oplevelse. Det er nemlig vigtigt for Google.
Google Ads eller Facebook – betalt annoncering
Foruden gratis søgemaskineoptimering, kan du også investere i betalt annoncering. Fordelen er her, at man kommer hurtigt til tops i Google (de betalte felter vises øverst), hvorimod SEO er mere langsigtet.
Google Ads kræver dog stadig en god landingsside, arbejde med de rette søgeord og frasortering af de søgeord, som ikke giver værdi. F.eks. vil du næppe betale for at føre en kunde til et blogindlæg om de bedste vandresko, hvis slaget ikke er så sikkert, men derimod godt betale for at de købsklare lander og kan se dit sortiment.
Facebook kan ligeledes være en god måde at få betalt trafik fra. Her kan man lave visuelt flotte annoncer og få dem vist til kunder, der har præcis dén interesse eller tilsvarende. Er en Facebook-bruger medlem af sider om friluftsliv og vandring, vil han derfor blive eksponeret for din reklame.