Sådan får du loyale medarbejdere

Det er en betydelig udgift for virksomheden, hver gang en medarbejder forlader virksomheden og der skal findes en ny. Det er lige netop derfor at det er utrolig vigtigt at holde på de gode medarbejdere – og enhver virksomhed bør derfor gøre alt, hvad de kan for at skabe loyale medarbejdere, så lige netop dét sker så sjældent som muligt. Vi har samlet vores bedste tips til, hvordan du som leder kan skabe loyale medarbejdere, som har lyst til at blive i virksomheden år efter år.
Lyt til medarbejderne
Medarbejdere har ønsker og behov ligesom alle andre, og det er meget vigtigt, at man som arbejdergiver husker at lytte til disse. Det er nemlig når medarbejdernes behov ikke bliver opfyldt, at de leder efter grønnere græsgange. Det kan være alt fra at en medarbejder har brug for en ny kontorstol til et ønske om en fast hjemmearbejdsdag. Det er vigtigt at disse bliver diskuteret og der findes frem til en løsning, så medarbejderen føler sig hørt.
Giv anerkendelse
Anerkendelse er et vigtigt element for mange medarbejdere. Det er vigtigt for dem at blive bekræftet af deres chefer, især da de så også bliver bekræftet i, at de har valgt den rette vej i livet, den rette uddannelse, den rette virksomhed. Det er også denne anerkendelse, der gør, at de fleste medarbejdere vælger at blive, hvor de er frem for at søge andre stillinger i andre virksomheder. Anerkendelse bør både være mundtlig, men også gerne fysisk. De fleste virksomheder vælger af denne grund at give julegaver til medarbejdere.
Skab frihed under ansvar
Det er ikke sjovt at have et arbejde, hvor man konstant bliver kigget over skulderen og alle ens opgaver bliver undersøgt hele tiden. Det skaber nemlig ikke udvikling, og det kan også hurtigt få medarbejdere til at søge væk fra virksomheden. Det bør derfor være en mål for enhver arbejdsgiver at skabe frihed under ansvar, så medarbejderne har frihed til at udvikle sig. Det giver også arbejdsgiverne mulighed for at finde ud af, hvilke medarbejdere, der er værd at holde fast på.
Skab rum for faglig og personlig udvikling
De fleste medarbejdere ønsker at udvikle sig i deres stillinger. De vil ikke bare sidde og lave det samme dag ind og dag ud. Det er derfor vigtigt som arbejdsgiveren at give mulighed for f.eks. efteruddannelse og kurser, så medarbejderne kan udvide deres kompetencer. Det kommer naturligvis også virksomheden til gode, når medarbejdernes kompetencer løbende bliver udvidet og opdateret – især da det kan betyde, at man kan klare flere arbejdsopgaver med det samme antal opgaver i stedet for at ansætte nye.